Vi elsker det vi laver

Vi elsker det vi laver

Susanne Brøgger

Jeg elsker at udvikle spændende rejser. At finde de gode steder med den gode energi og få alle de praktiske ting til at spille. At få dig som rejsende til at føle dig godt tilpas med den gode information inden afrejsen.

Jeg er uddannet guide – i tidernes morgen hos Spies Rejser, hvor jeg var guide på Tenerife og i Tunesien. 
I de sidste 10 år har jeg stået i spidsen for rejser til Brasilien og Slovenien. Især Slovenien er et land, som er kommet ind under huden på mig – jeg er ganske enkelt forelsket i landet.

Til hverdag arbejder jeg som virksomhedskonsulent i det lokale Jobcenter. Jeg ser menneskers ressourcer fremfor deres begrænsninger, og samarbejdet med de lokale virksomheder giver stor mening.

Jeg har tidligere arbejdet mange år i hotelbranchen – bl.a. med åbning af spa-hoteller både i Danmark, Norge og Sverige – og lavet turismeudvikling bl.a. på de 27 danske småøer, som også ligger mit hjerte nær.

Maj-Britt Zielke

Yoga er det bedste, der er sket i mit liv – lige efter min familie – og jeg takker alle, der var før mig. Jeg har været på utallige yogarejser og elsker at opholde mig et nyt sted, lære det at kende og følge en ny rytme der. Ja, nærmest flytte ind!

Vi – yogaen og jeg – fandt hinanden for over 15 år siden og efter en grundig og lang yogalæreruddannelse og mange fordybelseskurser, arbejder jeg nu som yogalærer og underviser ugentlige hold samt afholder yogaworkshops rundt omkring.

Jeg elsker at lære nye mennesker at kende, lytte til og tale med dem. Sørge for at alle har det godt. Grine og have det sjovt. 

Det hele vil jeg gerne dele med dig, for jeg har oplevet at komme hjem efter mine rejser med ny inspiration til mit daglige liv og smil fra øre til øre. 

Vi rejser til…

Rejsen går til

Island

Læs mere
Rejsen går til

Slovenien

Læs mere
Rejsen går til

Yoga festival

Læs mere

Tilmeld dig vores nyhedsbrev*

Gå ikke glip af seneste nyt og andre spændende ting. Tilmeld og følg med hos os.

Tak for din tilmelding til nyhedsbrevet.
Der skete desværre en fejl. Prøv venligst igen

*Ved at tilmelde dig til vores nyhedsbrev accepteret du vores privatlivspolitik.

©2023 – broeggerogzielke.dk